Julie Winckler

Julie Winckler skriver sange, som åbner op for hjertet. Sange om at leve livet i sit eget tempo, sange om at længes, sange om at miste. Når man har hørt en koncert med Julie, sidder man tilbage med ro i sindet og melodier i hjertet. 

Julie er en nærværende sanger, og man bliver let grebet af hendes univers. Hun har en baggrund indenfor musikterapi, og ved derfor hvordan man bruger musik til at nedregulere og bringe ro. Julie spiller ofte for mennesker, som har brug for musikken til lindring. Det kan være på bosteder, plejecentre, for mennesker i stressbehandling, for børn som har specielle behov, indenfor psykiatrien mm.

Mere ro i hverdagen
Julie inviterer jer til at trække stikket og være til stede i nuet. Koncerten er en pause fra hverdagens mange opgaver. Sangene handler om naturen, årstidernes skifte og mange af de følelser, som vi mennesker går rundt med. Melodierne og akkorderne er komponerede med formålet at skabe ro for lytterne.

Fællessang
Udover at spille koncerter indenfor kategorien ”mere ro i hverdagen”, tilbyder Julie også fællessangs workshops. Her bliver I taget på en rejse gennem den danske sangskat, hvor I sammen synger både smukke, dybe og også mere skæve fællessange. Julie har styret fællessang de sidste 10 år i alle mulige sammenhænge. Hun er imødekommende og tydelig, og I kan være sikre på, at I er I gode hænder hos Julie.

Julie Winckler tilbyder: